Hjemmeside
Karriere

4 råd til dig, der drømmer om at starte en hjemmeside

Drømmer du også om at hoppe med på webshopbølgen, starte din egen hjemmeside eller udvikle en blog? Flere og flere springer ud i ”projekt hjemmeside”, idet internettet har givet os enormt mange muligheder for at kommunikere budskaber, møde forbrugere og sælge varer online. I dag kan en hjemmeside eller webshop tilmed udvikles billigt og uden besvær, hvis du blot sætter dig godt ind i tingene og eventuelt allierer dig med et dygtigt webbureau.

Uanset om du ønsker at starte og drive en hjemmeside eller en webshop, er der dog en række ting, du skal vide fra begyndelsen. Derfor får du her fire gode råd til, hvordan du kommer godt fra start, og hvilke ting du skal fokusere på i udviklingen af din hjemmeside.

1. Platform

Når du ønsker at starte en hjemmeside, skal du først og fremmest gøre det klart, hvad dit mål og hensigt er, så du kan finde ud af, hvilken platform der passer dig bedst. Skal du f.eks. udvikle en hjemmeside til firmaet, kan du overveje, om det giver mening at oprette en webshop i stedet. Markedet for webshops har nemlig udviklet sig markant, og i dag er det f.eks. muligt at oprette e-shops, hvor forbrugerne kan klikke alt mellem himmel og jord hjem.

Det er altså ikke længere blot fysiske ting, der kan handles online, og derfor kan en webshop måske være løsningen for din virksomhed, selvom det ikke ligger til højrebenet. Derudover har markedet for blogs også gennemgået en markant udvikling, hvilket ligeledes kan være en idé at overveje.

2. Domæne

Når du har fået styr på, hvilken slags hjemmeside eller platform du ønsker at udvikle, skal du finde et domænenavn og købe dette. Dit domæne er dit navn og din identitet på nettet, og det dine kunder taster i deres browser, når de søger efter din hjemmeside. Derfor skal navnet gerne være simpelt og give mening i forhold til din forretning. Du kan desuden opkøbe flere domænenavne, så du f.eks. undgår stavefejl fra forbrugerens side.

3. CMS

Når din hjemmeside udvikles, kan du vælge at bygge den op på et CMS. Du kan vælge mellem mange forskellige systemer som f.eks. Joomla, WordPress, Magento, Drupal og mange flere. Dit valg af CMS afhænger i høj grad af, hvilken platform du har valgt, og hvor teknisk krævende din hjemmeside bliver. Derudover skal du vælge et program, som du finder attraktivt at skrive og arbejde i, da du kommer til at bruge systemet hver eneste gang, din side skal opdateres og udvikles.

4. Hosting og server

Sidst, men ikke mindst, skal din hjemmeside placeres på en server, hvilket din hostingløsning er et udtryk for. Du kan vælge mellem to slags hostingløsninger, hvor shared hosting giver dig en server, som du skal dele med andre hjemmesider, mens du med dedikeret hosting får din egen, personlige server. Forskellen er altså, at du med dedikeret hosting har alle serverens ressourcer for dig selv, mens du skal dele dem med shared hosting. Hostingløsningerne adskiller sig naturligvis i pris, og dit valg af hosting afhænger altså af, hvor meget trafik din platform får, og hvor teknisk krævende den bliver. Se mere her.

 

Skriv kommentar

Klik for at kommentere