Loebeturen
Motion

Gear til din lange løbetur du ikke vil undvære

Løb er og bliver populært. Løb kræver ikke det store – hverken når det kommer til grej, planlægning eller tid for den sags skyld. Hvis du vil, kan du løbe direkte efter arbejde, det er blot at tage løbeskoene med i tasken, og disse fylder jo praktisk talt intet. Turens tidsforbrug vælger du selv, og det samme gør sig gældende med hyppigheden. Af disse grunde er løb populært, for det er i modsætning til holdsport ikke planlagt til en fast ugedag, og det kræver heller ikke alverden af udstyr for at komme i gang. Der findes dog noget gear, der kan gøre de lange løbeture endnu federe – og det er jo værd at tage med, hvis du allerede er langdistanceløber eller påtænker at blive det, hvorfor du med fordel kan læse med her, når vi giver dig 4 gode bud på, hvad du kan have med på turen.

  1. Mad og drikke – letvægt og nemt
    Uden mad og drikke duer helten ikke. Brugt ordsprog; men ikke desto mindre korrekt. Det kan være både svært og ubelejligt at medbringe den helt store madpakke på turen, for blot få hundrede gram ekstra er en træls ballast. Desuden fylder sovepose og andre remedier måske også i tasken, hvorfor maden ikke bør optage det hele. Har du hørt om frysetørret mad? Det får du lov til nu. Frysetørret mad er nemlig både nemt og bekvemt, og du kan eksempelvis få mad til to personer, der kun vejer 179 gram.
  1. Sovepose
    Nu nævnte vi soveposen, og det er der en grund til. For løber du langt, og er du vild med at overnatte i naturen, så får du også behov for en sovepose. Afhængigt af årstiden og landet du løber i, er der naturligvis forskellige krav til sådan en. Fælles for alle soveposer er imidlertid, at det kan være en rigtig god idé at finde en med Sensofiber mikrofiberfyld, hvilket er fyld, som reflekterer kropsvarmen effektivt, samtidigt med at det transporterer fugt væk fra kroppen – find et stort udvalg her.
  1. Værktøj
    Godt værktøj er en nødvendighed, hvis du skal fremad i skoven eksempelvis. Du kan både få brug for grove redskaber som økse og kniv – og de mere ”smarte” som vandtætte tændstikker, kompas eller foldeskovl. En god lommelygte eller pandelampe kan også være enormt praktisk at medbringe til nætter eller sene aftener. Du kan samtidig overveje et kompakt gasblus, hvis du påtænker selv at kokkerere en smule i vildmarken.
  1. Personlig hygiejne
    Selvom du sikkert er både sej, hårdfør og mandig, når du render rundt ude i skoven, så kan det nu være rart ikke at gå helt til i sved, skidt og myggestik. Vådservietter eller desinficeringsservietter er din redning i disse situationer, og skal du afsted i sensommeren, kan du også overveje, om du ikke bør medbringe enten myggenet eller myggeafskrækker, så du ikke ligger vågen hele natten grundet små, kløende bid.

Rigtig god tur!

Skriv kommentar

Klik for at kommentere