Er det muligt at spise sig lykkeligere? Find svaret her
Er det muligt at spise sig lykkeligere? Find svaret her
Forside Sundhed

Kan man spise sig lykkelig?

Kæmper du med humøret og gejsten i hverdagen? Har du svært ved at finde overskud til at være glad over dine børns bedrifter, magter du ikke se din dreng spille fodbold, og falder du alt for nemt ned foran fjernsynet efter en lang dag på jobbet? I dette blogindlæg kigger vi på, hvorvidt det er muligt at spise sig lykkelig. 🙂

Hvis du kan svare “ja” til ovenstående spørgsmål, eller nogle der ligner, er der stor sandsynlighed for, at du på nuværende tidspunkt ikke er så lykkelig, som du måske kunne være. Ikke at du på nogen måde er decideret ulykkelig, men mange er blevet for dårlige til at få det bedste ud af sin hverdag og dermed også vores liv. Heldigvis kan man med selv små omstruktureringer i hverdagen bringe mere overskud ind i hjemmet – og dermed også større lyst og glæde ved de små ting, der i virkeligheden betyder ufattelig meget.

Lykken ved mad er ikke til at tage fejl af

Der findes generelt to typer af lykke, som man kan opnå ved at spise. Den ene er kortvarig, den anden er langvarig, og naturligvis bør den langvarige lykke være den, man bestræber sig på at opnå.

Når du i sofaen om aftenen lige skal have en plade chokolade eller skål med slik, er du sikkert godt klar over, at det er en dårlig vane. Og når du skal have et ekstra stykke kage eller det fjerde rundstykke på arbejdet, ved du med garanti, at din krop ikke just har godt af det. Men hvad man ofte ikke tænker over er, at det resulterer i vaner; farlige vaner, der går ud over dit energiniveau, som gør dig uoplagt, og som mindsker din appetit til “ordentlig” mad. Du opnår altså mest en kortvarig lykke, når du spiser usunde fødevarer, der desuden påvirker både dit arbejdsniveau og din søvnkvalitet negativt, afhængigt af hvornår chokoladen ryger indenbords.

Kosten i hverdagen er altså meget sigende for, hvor lykkelig du er. Der er naturligvis mange andre ting, som spiller ind, men dine madvaner kan gøre en verden til forskel. Derfor bør du også eliminere de dårlige vaner, eftersom de sjældent gør noget godt for dig – hverken i det lange eller korte løb, selvom det naturligvis føles dejligt i øjeblikket at sætte tænderne i en skumbanan. Skab i stedet nogle solide madvaner gennem morgenmad og aftensmad, og sørg for at vedligeholde din kost gennem madplaner og planlægning. Det er den bedste er i øvrigt en effektiv og billig måde at opnå vægttab på, hvis du spørger eksperterne 😉

Ordenlige madvaner giver dig netop mere overskud til dagligt og rammer alle aspekter. Det bliver lettere at stå op, hvis ikke du har kværnet en pose slik aftenen forinden, de daglige pligter er ikke helt så sure at komme igennem, og du har pludselig mere energi og overskud til at leve livet.

På med løbeskoene og af sted – motion er også vigtigt

Men kosten er ikke alene om at gøre dig lykkelig. Eksempelvis er motion også med til at give dig større overskud, bedre livskvalitet samt en sundere krop. Hvad end det er daglige gåture med hunden, løbeture eller svømning, så er motion essentielt for din tilværelse, hvis du gerne vil have det godt. Så sørg for, selvom du måske har travlt, at få presset en eller anden form for motion ind i din hverdag, hvis du gerne vil (for)blive lykkelig.

Læs mere om, hvordan du kan få overskud i hverdagen her.

Skriv kommentar

Klik for at kommentere