woman
Livsstil Sundhed

Sådan finder du den helt rette seng, der passer til din krop

Når det kommer til at skulle vælge den rette seng for dig, viser det sig altid at være ret problematisk, eftersom alle kroppe er forskellige og dermed har vidt forskellige behov. Du vil nu blive præsenteret for forskellige råd, som du kan følge, når du skal ud at vælge en ny seng.

Det forholder sig faktisk sådan, at folk i dag sjældent tænker over, hvor vigtigt det egentlig er, at éns seng passer til ens kropsform samt facon. Og rådgiver man sig hos eksperterne, viser det sig, at folk typisk bare køber den samme madras til mand og kone – og dette bør man bestemt ikke gøre. Såfremt du er mere rund i det, skal du naturligvis også investere i en hårdere madras, end hvis du er slank. En god huskeregel er derfor, at forholdet mellem højde og drøjde er utrolig vigtig for, hvilken type madras du bør vælge til soveværelset. Det vil altså sige, at det kan være nødvendigt at købe to forskellige senge for at finde ud af, hvilken model der er den rette for dig – og det allervigtigste er således at afprøve sengen.

Vær særlig opmærksom på din rygsøjle samt dine former

Først og fremmest bør man være opmærksom på rygsøjlen, når man prøver sin nye seng, og her er en god huskeregel, at rygsøjlen bør være parallel med sengesiden, når du ligger på siden, og det skal således ikke være muligt at føre en hånd ind under lænden. En rigtig god ide er evt. at få sin partner til at hjælpe med at vurdere rygsøjlens position, da dette kan være svært at afgøre selv. Ryggen skal altså være helt lige og må derfor hverken bue nedad eller opad, når man ligger på siden.

Det næste skridt i testningen af den nye seng er, at man skal huske på formerne. Såfremt man er typen, der har en fyldig bagdel og brede hofter, anbefales det, at man investerer i en madras, der er udstyret med zoneinddeling. På denne måde får du en varieret støtte, og det gør desuden, at bagdelen og hoften kan synke længere ned i madrassen end resten af kroppen, hvilket gør, at rygsøjlen vil kunne ligge vandret. 

Overvej, hvilket behov du har, når det kommer til din nye seng 

I løbet af denne test bør du desuden gøre dig nogle grundige overvejelser omkring dit behov. Tænk f.eks. over, hvad du egentlig har tænkt dig at bruge sengen til. Er det udelukkende til søvn, eller ligger du også i sengen og læser, ser fjernsyn eller noget helt tredje? Såfremt dette er tilfældet, kan det være fordelagtigt med en elevationsseng, da du dermed frit kan indstille den efter lige akkurat dit behov. Herudover bør du også være opmærksom på, om du har tendens til dårlig ryg, for så bør dette også indgå som et aspekt i dine overvejelser. Mange danskere er af den fejlagtige opfattelse, at såfremt man har rygproblemer, så bør man vælge en hård madras. Man bør derimod faktisk vælge en madras, der tilpasser sig efter ens højde og vægt, da dette er meget bedre for din ryg i længden. På schwarz.dk kan du få en gratis rygtest samt rådgivning.

Skriv kommentar

Klik for at kommentere