Blåvand - et yndet, dansk feriemål
Blåvand - et yndet, dansk feriemål
Livsstil

Top tre danske feriemål – rejsen går til…

Ønsker du at holde ferie i det danske, så er en af de mest foretrukne muligheder at leje et sommerhus. Hvad enten du vil af sted i flere uger eller bare en enkelt, eller om du vil invitere hele familien med eller kun de nærmeste, vil din familie kunne se frem til at holde ferie i et lækkert sommerhus. Læs mere herunder om de tre mest populære destinationer, hvor danskerne oftest tager hen for at nyde en ferie i et hyggeligt sommerhus.

En tur til naturrige Blåvand

Blåvand er en lille by, som ligger i Sydvestjylland og er et populært ferieområde. Den vestjyske by er velegnet til børnefamilierne, da der er et stort naturområde, hvor de mindste kan lege og bade. Blåvand ligger i kort afstand til havet og er beliggende ved både skov og smuk natur.´

Blåvand er et populært feriemål for danskere, der gerne vil væk fra de vante omgivelser. Derfor er der også rig mulighed for din familie at leje et lækkert sommerhus i hele området, hvis du overvejer at holde familiens næste ferie i Blåvand.

Skal I være der i længere tid, har I også muligheden for at udforske de mange andre attraktioner lidt uden for Blåvand eller byens handelsliv.

Nyd Gudhjem på solskinsøen

Bornholm er en af de mest populære feriedestinationer for både danskere og turister fra andre lande. Solskinsøen har noget for enhver smag, herunder blandt andet Hammershus, Ekkodalen og de smukke rundkirker. Derudover kan du også finde en masse hyggelige butikker med lokale varer i de små bornholmske byer.

Gudhjem ligger placeret på øens nordøstlige side i naturrige omgivelser. Her kan du blandt andet besøge det kendte Karamel Kompagniet for at smage deres lækre karameller eller besøge en af byens mange rundkirker, som er solskinsøens kendte varemærke. 

Danmarks nordligste punkt – Skagen

Den nordligste by i landet, Skagen, er også en meget populær feriedestination. I sommerferien er der mange turister, der valfarter dertil for at stå med et ben i hvert sit hav på Grenen eller for at opleve de kendte hvide tagsten.

Skagen er velegnet til dem de kulturelle turister, idet der er rig mulighed for at tage på museer og udforske de velkendte skagensmalere. Byen er også især i sommertiden velkendt for sit livlige byliv og kan derfor også være velegnet til de yngre, der er på udkig efter fest og farver.

Book din næste ferie i et dansk sommerhus

Der findes et hav af steder, hvor du kan finde et lækkert sommerhus, som du kan tilbringe en del eller hele din ferie i. Det er en god måde at tilbringe kvalitetstid med din familie på og samtidig en mulighed for dig og din familie for at komme væk fra dagligdagen.

At holde ferie herhjemme er et godt alternativ til en ferie sydpå, hvis du er åben over for at udforske landets smukke natur. Oftest lægger man ikke mærke til det, der er lige foran éns øjne. Det kan derfor være en glimrende idé at booke den næste ferie inden for landets grænser.

 

Skriv kommentar

Klik for at kommentere