Bolig

Bolig – få hjælp til indretningen af din bolig

Er du lige flyttet ind i en ny bolig, eller er det på tide, at der skal ske noget nyt i indretningen i dit hjem? Der er mange muligheder for at indrette sit hjem, og det vigtigste er, at indretningen afspejler dig og din stil. Det er dog altid smart at hente inspiration fra modemagasiner og på nettet, så du kan få nogle gode idéer til din egen indretning. Du kan også få gode idéer hos Ferm Living, der har alt fra små nipsting til større møbler. Står du og mangler hjælp til indretningen, har vi her samlet nogle gode råd, så du med din indretning kan skabe et indbydende og hyggeligt hjem.

Indret efter rummets funktion

Som udgangspunkt er det en god huskeregel, at du skal indrette dit hjem efter de enkelte rums funktioner og dine eller din families behov. For at give et eksempel er der nogle møbler, som du skal have plads til i stuen. Det gælder blandt andet en komfortabel og pæn sofa, et fjernsyn, så du kan slænge dig i sofaen med en god film om aftenen, og et sofa- og tv-bord. Det er en fordel at starte med disse store møbler, så du kan se, hvor meget plads du har tilbage i rummet. Sørg for, at møblerne er praktiske, men samtidig også passer til din stil. Du kan lede efter forskellige møbler hos Ferm Living, der forhandler både stort og småt til hjemmet. Når du har købt alle de store møbler til rummene, kan du så småt bevæge dig ned i dekorative detaljer og nips, så dit hjem får en hyggelig og personlig stemning.

Væk med de hvide vægge

Dit hjem kan hurtigt komme til at virke koldt og meget formelt, hvis du har helt hvide og bare vægge overalt. Der er så mange muligheder for at gøre dit hjem mere spændende og varmt, og du kan for eksempel lave en flot billedvæg, hænge en hylde op, hvor du kan sætte pyntegenstande, eller placere et spejl på væggen i entréen. Du kan finde inspiration og købe forskellige dekorative ting til væggene hos Ferm Living. En anden ting, der er meget oppe i tiden, er også at male en enkelt væg i en farve for at frembringe en helt bestemt stemning. Du kan for eksempel male en af væggene i soveværelset i en mørk og varm farve og mærke, hvordan det giver en meget rolig stemning i rummet. Der er også mange, der deler væggen på midten, så der er hvidt i toppen og en anden farve i bunden, hvilket også skaber et meget personligt og fedt udtryk i boligen.

Frem med de grønne fingre

Uanset om du har grønne fingre eller ej, kan du sagtens holde smukke planter, der er med til at give hjemmet liv. Alt afhængig af, hvor god du er til at passe blomster og planter, kan du vælge nogle, der er nemme at passe, eller nogle, der kræver lidt ekstra kærlighed. Men pas på. Du vil sikkert hurtigt blive fanget af det og finde det meget sjovt at pleje dine planter og holde dem i live. Derfor kan det være svært at stoppe igen, og pludselig er dit hjem fyldt op med planter i hver eneste krog. Du kan også skabe et helt unikt udtryk med forskellige krukker og potter i farver eller mønstre fra Ferm Living. Tag et kig på denne hjemmeside.

Følg din mavefornemmelse

I dag bliver vi hele tiden bombarderet med nye trends og tendenser i indretningen, og hvis man skal følge dem alle, kan det være svært at følge med. Det ville desuden også blive en meget dyr affære. Når det kommer til indretningen i dit hjem, skal du heller ikke følge alle trends, hvis du ikke kan se dig selv i dem. Husk at mærke efter, hvad du selv føler og kan lide. Det vigtigste er, at du selv føler, at dit hjem er hyggeligt og indbydende. Er du til vilde farver, så giv den endelig gas med farverige billeder, nips og tekstiler, men er du mere til den klassiske og enkle stil, så gå efter det.

Skriv kommentar

Klik for at kommentere