Ballons
Tips

Guide: Den perfekte børnefødselsdag

Dit barns fødselsdag er altid et af årets højdepunkter, og du vil gøre alt for, at dagen skal være en succes. Men det er ikke altid det nemmeste, når hele klassen kommer på besøg i dit hjem, og du skal have gjort klar til den helt store dag med en masse børn. Der er et kæmpe udvalg af sjove produkter, som du kan købe til at pynte huset op, men du har selvfølgelig ikke råd til det hele. Derfor kan du blot læse denne guide, som du kan bruge som en huskeliste til dekorationer, inden du går i butikkerne.

Banner med navn

Børn elsker deres egne fødselsdage, og der skal ikke mangle noget. Det er også ekstremt vigtigt, at gæsterne ikke er i tvivl om, hvis fødselsdag det egentligt er. Et stort banner i stuen henover spisebordet med dit barns navn, vil glæde dit barn, for så er der ingen, der er i tvivl om, at det er dit barns fødselsdag. Når hele klassen kommer på besøg, så vil det også give et samtaleemne hos børnene, og du vil være sikker på, at dagen handler ene og alene om dit barn.

Balloner

Balloner er festlige, og børnene kan næsten ikke undgå at smile, når de træder ind i en stue fyldt med balloner. Balloner kan købes i alle mulige sjove størrelser, som giver dig mulighed for at eksperimentere med dekorationen til dit barns fødselsdag. Du kan eventuelt pynte op med heliumballoner, så de kan hænge i loftet, dette vil dit barn og de andre børn uden tvivl finde underholdende. Du kan også vælge at binde snore rundt om enden på ballonerne, der hænger i loftet, for at give dem et ekstra sjovt udseende. Vælger du ikke at benytte dig helium i dine balloner, så kan du også blot bruge helt normale balloner. Her er der også mange sjove muligheder, som du kan udnytte. Du kan for eksempel starte en ballondans med børnene, der får børnene i gang med at lege med hinanden. Vil du vide mere om de mange forskellige balloner og muligheder, der er med dem, kan du med fordel læse mere her.

Flag

Der kan vel næsten ikke være en rigtig fødselsdag uden fødselsdagsflag. Flagene kan bruges hele dagen til dit barns fødselsdag, og så kan de genbruges til de kommende år, hvis de ikke går i stykker. Du vil typisk allerede bruge flagene fra morgenstunden, når du vækker dit barn med fødselsdagssang og viftende fødselsdagsflag. Du vil kort efter vise dit barn, at du har dekoreret morgenbordet med en masse flag og gerne et større flag der, hvor dit barn skal sidde. Fødselsdagsflagene er perfekte til at markere børnefødselsdage, da den knaldrøde farve giver en festlig stemning. Flagene kan også bruges udenfor i haven eller i vinduerne, så når gæsterne kommer på besøg, så er de ikke i tvivl om, hvor der er fødselsdag henne. Du kan også skrive dit barns navn ind i flagene, så der ikke er nogen tvivl om hvis fødselsdag, det er.

Skriv kommentar

Klik for at kommentere